På Lolland - særligt på Vestlolland - er der en gammel tradition for at spise trillebollesuppe juleaften som første ret fulgt af sprængt oksebryst med peberrodssovs. En tradition, der ser ud til at gå 160 år tilbage, men som er svær at holde ved lige.
I journalisten Jannie Andreassens bog 'Altid frimodig', en fremragende fortælling om Peter Freuchen, får vi at vide, at hans mor Frederikke voksede op på Krageskov ved Nakskov Fjord i Lindelse. Hun får her serveret et 'mærkeligt traktement' juleaften, nemlig risengrød og suppe med peberrodskød. Peter Freuchens mor var datter af Hans Peter Rasmussen, der var skibsreder fra Helsingør. Hans kone (Frederikkes mor) dør, og han gifter sig senere i 1864 med Hanne Skafte på Krageskov, og de flytter til Lolland. Man fornemmer i bogen, at det for datteren har udløst et mindre kulturchok at flytte fra Helsingør til det yderste Vestlolland. Oksekødssuppen, der serveres juleaften har 'fedtøjne'. Brødbollerne bliver - mindre flatterende - kaldt spytboller, fordi - siges det - at man spyttede i hænderne, hvis de klistrede når man trillede dem.
Min far er født i 1946 på en gård, der var nabo til Krageskov. Her var der også suppe og peberrodsoksekød på menuen til jul. Trillebollesuppe er tydeligvis en ret, der især blev spist på landet. Under 10 km væk, inde i Nakskov, fik min mormor og morfar stegt and juleaften. Trillebollesuppen var - i min familie - et festmåltid ude i oplandet. Jeg husker forberedelserne i min farmors lille køkken, og hvordan vi børn blev inddraget i processen, selvom det kun må have givet hende endnu mere sved på panden.
Suppen var et større arbejde, som krævede tid, gode råvarer, plads og langtidsplanlægning, fra når du slagter ko. For kødbollerne skal fremstilles af koens fedtfattige inderlår for der må ikke være fedtperler på suppen - altså de 'fedtøjne, som der var på suppen på Krageskov. Grøntsagerne - porrer, selleri og gulerødder - skal skæres småt og ensartet. Og hovedingrediensen, trillebollerne, som ikke må forveksles med de vederstyggelige melboller man kan købe i supermarkedet, skal trilles af daggammelt, revet franskbrød blandet med smør og æg. Man kan - og må godt - købe sig til denne 'trillebollerasp' hos en bager. Der er mig bekendt i dag kun to steder, man kan købe trillebollerasp, nemlig hos bageren i Horslunde og i Meny i Nakskov.
For et par juleaftener siden, skulle traditionen overleveres til min ældste nevø, Baltasar.
Suppen kræver sidemandsoplæring, hvis den skal være 'sådan som min farmor lavede den'. Selve suppen skal koges fra bunden, og så er der kødbollerne, som man også selv skal fremstille, hvis det skal være helt rigtigt. Min far, som har den absolut største erfaring med trillebollesuppe, forklarede at det vitterligt var det bedste man kunne servere til julemiddag og traditionelle fester som fx guldbryllupper og konfirmationer. Mens Baltasar og jeg trillede løs, undrede vi os over, hvem man mon fik til at trille til et selskab på 80 personer? Hvis håndhygiejne stolede man så tilstrækkeligt meget på, når nu man ikke kan trille med gummihandsker på? Svaret var noget i retning af, at 'der dengang jo altid var nogle kvinder, som kom og hjalp'.
Suppen var et kollektivt foretagende. Det var dens styrke, men måske også dens svaghed i dag? Det særlige med trillebollesuppen er netop, at der var nogle - som regel kvinder - der gjorde sig særligt umage ved at bruge gode, friske råvarer og ikke mindst deres tid.
Jeg er klar over, at der findes flere opskrifter på hhv. trillebollesuppe og Mikkeldagssuppe, som den kaldes andre steder i Danmark. Også at der er mange forskellige varianter af suppen og hvordan man foretrak at spise den, samt ikke mindst at vi har det med at holde fast i 'hvad vi plejede at gøre i vores respektive familier'
Køber du trillebollerasp hos Bageren i Meny eller Bageren i Horslunde følger der opskrift med på trillebollerne. Alt kan laves i forvejen, og triller du for mange trilleboller, kan du bare fryse dem.
Comments